Høje energipriser og økonomisk krise fylder overskrifterne, mens vi ser frem til en dyr og kold vinter, hvor vi må tænke os ekstra om, før vi bruger penge.
Regeringen arbejder i hjælpepakker, og vi bor trods alt i et velfærdssamfund, men selvom vi ikke er lige så udsatte som i andre dele af verdens, så er det alligevel en god idé at være bevidst om den aktuelle situation, når vi lægger budget.
Herunder får du 5 gode idéer til steder, du kan spare, når krisen kradser.
Telefoni og streaming – slå dine abonnementer sammen
Streaming-tjenester er svære at undvære, men også noget, der synes overflødigt sammenlignet med så meget andet.
Der findes flere udbydere af mobiltelefoni, som har streamingtjenester som en del af abonnementet – du kan altså have streaming og mobilabonnement i et og sammen, og ofte er disse løsninger meget billigere, end når du betaler to separate regninger.
Indkøb – tænk kreativt
Fødevarer er dyre lige nu – og priserne stiger fortsat. Alle landbrugsprodukter er underlagt inflationen, og kød er dyrt. Meget dyrt.
Men det betyder ikke, at du behøver at gå ned på dit proteinindtag. Faktisk findes der enormt mange rigtig gode køderstatningsprodukter med et højt indhold af protein. Disse er lige nu billigere end kød, og kan med fordel blandes i retten for at minimere indkøbet af det dyre kød.
Helbred og sundhed – medicin og tilbehør
Du skal naturligvis ikke underlægge dit helbred den store sparerunde, men der er bestemt noget at hente, hvis du er lidt bevidst om at købe de billige vitaminpiller frem for de dyre – her ser vi en vældig stor prisforskel.
Bruger du kontaktlinser, kan du desuden spare en del ved at sætte abonnementet på hold og bruge briller for en periode – hos nogle optikere kan du få en gratis synsprøve online eller et par lækre Oakley briller med styrke. Alt sammen værd at tænke i.
Hjemmetræning – lige så effektivt som fitness
Træner du stadig i et fitnesscenter? I så fald er det på tide at rykke træningen hjem.
Der findes i dag et utal af træningsapp og udstyr til hjemmefitness, og du kan få en lige så effektiv og god træning hjemme, som du kan i fitnesscenteret.
Dit fitnessabonnement er oplagt at spare væk. Vi lever i en tid, hvor mange foretrækker at træne hjemme, hvorfor der i nogle år har været grobund for et stadigt voksende marked for hjemmetræningsprodukter.
Hjemmetræning er altså ikke længere kun for dem, der bare lader som om, de træner.
Lad bilen stå – fordele ved offentlig transport
Det er dyrt at køre i bil, og ser ikke ud til at blive billigere lige med det samme. At lade bilen stå er en hurtig vej til en sundere økonomi i disse krisetider.
Tag toget – du kan sågar bruge tiden fornuftigt og arbejde eller læse, mens du er på farten.
Cykler er desuden et godt bud. Her har du den billigste transportform af alle, og så har du dagens træning i hus også.